Som specialpsykolog har jeg fået en 4-årig uddannelse inden for at stille psykiatriske diagnoser, og jeg har bred erfaring med udredning af ADHD, autisme, depression, PTSD, personlighedsforstyrrelser, afhængighedsproblematikker og psykoselidelser.

Udredning hos mig starter med en samtale, hvor jeg hører om din livshistorie og aktuelle situation, samt hvad du synes er dine største vanskeligheder og hvad der fungerer godt. Jeg er naturligvis også interesseret i at høre, hvis du selv har gjort dig overvejelser om en diagnose. På baggrund af samtalen giver jeg en tilbagemelding ift. hvilken retning, jeg vil foreslå, den videre udredning skal gå i.

Hvis man allerede har en journal fra et tidligere forløb, som man ønsker skal indgå i udredningen, læser jeg den gerne. Hvis der er en meget omfattende journal, aftales en timepris for gennemlæsning.